Mad med Møgungen
Græske kødboller med orzo pasta

Græske kødboller med orzo pasta

Tags:

Græsk mad og Møgungen går hånd i hånd. På en ferie med min far og Møgungen blev vi inspireret til at lave lækker, hjemmelavet græsk mad. På en græsk restaurant på Rhodos, fik vi en ret med græske kødboller og orzo, som er små pastakorn, som var vildt lækker! Det blev til lidt research og endte med denne lækre opskrift. Opskriften er simpel, nem og lækker og du kan faktisk klargøre kødbollerne på forhånd, så du du ikke skal lave ret meget når I skal spise.

Vi vil gerne prøve at bytte oksekøddet ud med hakket lammekød, for virkelig at gøre det græsk.

Opskriften er til 4 personer.

Ingredienser

Kødboller

  • 600g hakket oksekød
  • 50g hvedemel
  • 1/2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 stort løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 50g feta
  • 50g soltørrede tomater, finthakket
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk oregano
  • salt og peber
  • smør og olivenolie til stegning

Derudover

  • 1 sort løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 50g soltørrede tomater, finthakket
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk timian
  • 1 tsk rosmarin
  • 400g orzo
  • 150-200g spinat
  • 100 g feta
  • olivenolie til stegning
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Start med farsen til kødbollerne. Rør alle ingredienserne til kødbollerne sammen i en skål. Sæt farsen på køl i mininum 30 minutter, gerne flere timer.
  2. Varm en pande op, smelt lidt smør i olivenolie. I panden steges kødbollerne i høj varme. Vend dem ofte, så de får stegeskorbe hele vejen rundt og holder formen.
  3. Sæt kødbollerne til side på en tallerken. Kødbollerne kan steges nogle timer i forvejen.
  4. I en pande smeltes lidt smør i olivenolie på middelhøj varme.
  5. Svits løg, hvidløg og soltørrede tomater i et par minutter.
  6. Tilsæt hakkede tomater, grøntsagsbouillon, timian, rosmarin og orzo. Rør det godt sammen og kom låg på.
  7. Lad retten simre under låg til pastaen er mør. Rør ofte.
  8. Når pastaen er mør, tilsættes kødbollerne og der røres godt rundt. Hvis kødbollerne er blevet kolde, skal de nu varmes op i sovsen.
  9. Rør spinat i og smuldr feta udover retten og server.